Kontakt
Rhenus Group ledes af en direktion med en fælles ambition om at skabe værdi gennem logistik. Sammen arbejder de for bæredygtig vækst, leverer skræddersyede løsninger til kunderne og bidrager til at forme en fremtid, der skaber værdi for kommende generationer. Læs mere om direktionsmedlemmerne og deres individuelle karriereforløb.


De syv medlemmer af direktionen har tilsammen årtiers erfaring og ansvaret for at lede Rhenus Group samt sætte retningen for koncernens videre udvikling.
Nedenfor kan du se medlemmerne af direktionen. Klik på et billede for at læse mere.


Chief Executive Officer
Læs mere

Chief Financial Officer
Læs mere

Human Resources, Sustainability, Compliance
Læs mere

Air & Ocean
Læs mere

Automotive
Læs mere

Contract Logistics & Commercial
Læs mere

Port Logistics & Rhenus Switzerland
Læs mere

Tobias Bartz har været administrerende direktør (CEO) for Rhenus Group siden april 2022.
Med en vision om logistik som det system, der holder verden i gang, har han arbejdet for, at Rhenus bruger sin ekspertise til mere end blot at transportere varer. Målet er også at styrke den globale sammenhængskraft og de lokale økonomier. Under hans ledelse har Rhenus udvidet sin internationale tilstedeværelse med fokus på vigtige vækstregioner som Asien og Stillehavsområdet, Centralasien og Latinamerika.
Tobias Bartz begyndte sin karriere hos Rhenus (IHG) i 2005 som trainee i ledelsen. Siden har han haft forskellige lederstillinger, blandt andet som chef for Rhenus Freight Logistics i Frankrig og administrerende direktør for Rhenus Logistics i Spanien. Fra 2015 til 2018 stod han i spidsen for Rhenus Asia-Pacific og Rhenus Air & Ocean Global fra Singapore. I den forbindelse blev han en del af direktionen som administrerende direktør for Rhenus Air & Ocean Global.
Derudover er han medlem af flere bestyrelser for fonde og økonomiske råd. Tobias Bartz har en uddannelse i økonomi fra University of Surrey i Storbritannien med speciale i international handel og sprog.


Gilles Jan Delarue har været finansdirektør (CFO) og medlem af Rhenus Groups direktion siden september 2024.
Han har mere end 25 års erfaring inden for økonomi, controlling og international ledelse og har gennem årene varetaget flere lederstillinger i Rhenus Group. Med ham i spidsen for koncernens økonimi er - fokus på bæredygtig vækst, optimering af processer og langsigtet værdiskabelse på tværs af koncernens globale forretningsenheder.
Han begyndte sin karriere hos Rhenus i 2008 som finansdirektør og blev senere administrerende direktør for Rhenus Freight Logistics i Frankrig. I 2015 blev han administrerende direktør for både Rhenus Beteiligungen International GmbH og Rhenus Assets & Services GmbH & Co. KG. Før sin tid hos Rhenus havde han flere stillinger i SARIA Group, arbejdet med controlling og økonomistyring hos Fielmann AG og var studentermedhjælper i den tyske Forbundsdag.
Gilles Jan Delarue er uddannet i erhvervsøkonomi fra Heinrich Heine Universität Düsseldorf med speciale i finans, controlling og international ledelse.


Dr. Joana Baetz har været HR-direktør (CHRO) for Rhenus Group siden 2022. I februar 2025 blev hun udnævnt til medlem af direktionen med ansvar for HR, bæredygtighed og compliance.
Hun har stået i spidsen for den strategiske udvikling af sine ansvarsområder til globale koncernfunktioner med fælles retning og standarder. Fokus har været på digitalisering, standardisering og løsninger, der understøtter forretningen. Som HR-direktør har hun professionaliseret HR-organisation på tværs af koncernen, spillet en central rolle i virksomhedens kulturelle transformation og styrket arbejdet med personaleledelsen. Det er blandt andet sket gennem indførelsen af HR-teknologiske løsninger, lanceringen af koncernens første globale employer brand og etableringen af globale talentudviklingsprogrammer. Disse initiativer bidrager til at sikre Rhenus' langsigtede succes.
Derudover har Dr. Joana Baetz ansvaret for at udvikle bæredygtige løsninger for Rhenus Group og sikre, at koncernen lever op til de højeste standarder for compliance på verdensplan. Hun har næsten 20 års erfaring fra logistikbranchen og har siden 2018 haft flere ledende stillinger i Rhenus Group, blandt andet som global HR-chef i Air & Ocean-divisionen. Før det begyndte hun hos Bolloré Logistics i 2007 og opnåede senere ledelseserfaring på både europæisk og globalt niveau hos Logwin AG.
Hun er uddannet fra Goethe-Universität Frankfurt, hvor hun også har en ph.d. med fokus på HR og organisationsudvikling.


Jan Philipp Harnisch har været medlem af Rhenus Groups direktion med ansvar for Air & Ocean-divisionen siden februar 2025. Han har stået i spidsen for divisionen siden 2022.
Med en stærk international baggrund og solid ledelseserfaring på både regionalt og globalt niveau har han spillet en central rolle i divisionens ekspansion til nye internationale markeder. Samtidig har han arbejdet målrettet med at styrke driften, fremme den digitale omstilling og skabe strategisk vækst.
Hans fokus er at styrke Rhenus Air & Oceans position som blandt verdens førende speditionvirksomheder ved at udvide den internationale tilstedeværelse, øge fleksibiliteten og videreudvikle logistikløsninger med udgangspunkt i kundernes behov og langsigtet værdiskabelse. Fra Bangkok spiller han desuden en vigtig rolle i udviklingen af Rhenus' aktiviteter i Asien og Stillehavsområdet samt på andre markeder.
Jan Philipp Harnisch begyndte sin karriere inden for logistik hos OBC Express Logistics i 2010, inden han kom til Rhenus Group i 2012. I løbet af sine mere end ti år i koncernen har han haft flere lederstillinger, blandt andet som administrerende direktør i Japan og driftsdirektør (COO) for Air & Ocean.
Han har uddannelser inden for international erhvervsledelse og mandarin.


Dr. Marcus Ewig har været medlem af Rhenus Groups direktion med ansvar for Automotive, indkøb, sundhed og sikkerhed samt kvalitet siden februar 2025. Han har stået i spidsen for Automotive-divisionen siden 2017.
Han har omfattende erfaring som international leder med resultatansvar og kombinerer indgående teknisk ekspertise med et stærkt forretningsmæssigt fokus. Blandt hans vigtigste resultater hos Rhenus Group er den internationale udvidelse af Rhenus Automotive til Kina og USA, etableret et joint venture inden for håndtering af batteriers livscyklus samt den løbende udvikling og vækst af divisionen. Hans arbejde fokuserer overordnet på at udvikle forretningen gennem innovative produkter og digitalisering samt sikre, at kundeservice og kundeorientering er en integreret del af koncernens aktiviteter.
Dr. Ewig har haft flere ledende stillinger i familieejede virksomheder, hvor han har været finansdirektør og efterfølgende administrerende direktør. Han har også arbejdet i internationalt anerkendte virksomheder, som Porsche, hvor han frem til 2012 var chef for økonomi og virksomhedsorganisation.
Han er uddannet i erhvervsøkonomi fra Universität des Saarlandes og en ph.d. i erhvervsinformatik fra Universität Leipzig.


Dr. Stephan Peters har været medlem af Rhenus Groups direktion siden 2009 med ansvar for kontraktlogistik og koncernens kommercielle aktiviteter.
Derudover har han siden 2021 været bestyrelsesformand og medstifter af Open Logistics Foundation. Han er også medlem af bestyrelsen for Fraunhofer-Institut für Materialfluss und Logistik (IML) samt bestyrelsesformand for Digital Hub Logistics e.V.
Med sin omfattende ledelseserfaring bidrager Dr. Peters med stor indsigt til direktionens arbejde. Under hans ledelse er salgsaktiviteterne blevet udviklet til en central koncernfunktion, der strømliner de interne processer og sikrer en fælles retning på tværs af organisationen. Det gør det muligt at koordinere koncernens samlede udbud af løsninger til kunderne. Som ansvarlig for kontraktlogistik spiller han en central rolle i udviklingen af strategien og trækker samtidig på sin indgående erfaring med den daglige drift. Dr. Peters begyndte sin karriere som konsulent for små og mellemstore industrivirksomheder. Han har været en del af Rhenus Group siden 2000, hvor han var administrerende direktør for forretningsområdet, Office Systems, inden han blev medlem af direktionen.
Han er uddannet fra Universität Erlangen-Nürnberg og har en ph.d. i logistik samt en diplomuddannelse i erhvervssøkonomi.


Andreas Stoeckli har været medlem af Rhenus Groups direktion siden 2014 og spiller en vigtig rolle i fastlæggelsen af koncernens strategiske retning. Siden 2024 har han også stået i spidsen for divisionen for havnelogistik. Samtidig er han administrerende direktør for Rhenus Alpina AG, hvor han har ansvaret for koncernens aktiviteter i Schweiz og bidrager til den langsigtede udvikling.
Med næsten 30 års erfaring inden for international logistik leder han koncernens mange aktiviteter på tværs af mere end 40 lokationer og over 70 terminaler verden over. Under hans ledelse indføres skalerbare standarder, innovative løsninger videreudvikles, og bæredygtige produkter og tjenester udrulles globalt. Hans strategiske tilgang styrker Rhenus Groups position som en førende aktør inden for havnelogistik. Han står desuden i spidsen for vigtige initiativer, der fremmer vækst, høj driftssikkerhed og effektivitet i hele organisationen. Derudover bidrager han med sin ekspertise i brancheorganisationer og er som formand for swiss export med til at præge fremtiden for schweizisk eksport.
Før Andreas Stoeckli kom til Rhenus Alpina i 2002, havde han ledende stillinger i økonomiafdelingerne hos flere små og mellemstore virksomheder. Her arbejdede han som finansdirektør og chef for kvalitet, arbejdsmiljø og sikkerhed, inden han blev udnævnt til koncernens øverste ledelse.
Andreas Stoeckli har et schweizisk føderalt diplom i regnskab og er schweizisk certificeret ekspert i regnskab og controlling.